8687 1625

}

Se åbningstider

Åbningstider
Mandag - Fredag........................9.00 - 17.00
Lørdag .....................................9.00 - 16.00
Søndag og helligdage ................10.00 - 15.00

Selvbetjening efter lukketid, hvor man kan købe buketter, Sammeplantninger og blomster.

Ofte stillede spørgsmål

Levering

1-5 hverdage

Fri fragt

Ved køb over 1500,-

Trustpilot

4.6 ud af 5 stjerner

8687 1625

}

Se åbningstider

Åbningstider
Mandag - Fredag........................9.00 - 17.00
Lørdag .....................................9.00 - 16.00
Søndag og helligdage ................10.00 - 15.00

Selvbetjening efter lukketid, hvor man kan købe buketter, Sammeplantninger og blomster.

Shop

Find det du mangler


Kirsebærtræer til haven

Solmodne og velsmagende kirsebær er nærmest indbegrebet af den danske sommer. De på én og samme tid smukke og søde bær er en pryd for enhver have og kan bruges til mange forskellige formål. Du kan spise de røde bær med den fyldige smag, som de er, eller du kan sylte dem og bruge dem som lækre toppings på desserter eller i cocktails.

Valg af kirsebærtræ til din have

Hvis du har mulighed for at plante et eller flere kirsebærtræer i din have, kan du få direkte adgang til din helt egen forsyning af friske bær, som modner i løbet af juli og august. Det kræver selvfølgelig, at du giver dine kirsebærtræer de optimale betingelser for vækst, og at du passer og plejer dem efter forskrifterne.

Hvilket kirsebærtræ skal du vælge?

Hvis du er i tvivl om, hvilken kirsebærsort du skal gå efter, bør du først og fremmest beslutte, om du foretrækker søde eller sure bær. Sødkirsebær, også kendt under navnet moreller, er de mest populære i de danske haver og kan spises uden tilberedning. Surkirsebær anvendes primært i forbindelse med syltning og fremstilling af saft eller kirsebærvin.

Hvilke kirsebærsorter findes der?

Blandt de bedst sælgende kirsebærsorter finder vi Stella, som tilhører de selvbestøvende sorter. Stella-kirsebær er forholdsvis store og holder en smuk hjerteformet facon samt en lækker, mørkerød kulør.

En anden populær sort er Sunburst, som foruden store, flotte bær kan berige din have med smukke blomster i det sene forår.

Endelig kan sorten Sweetheart nævnes. Sweetheart brillerer med store, saftspændte bær i en utroligt smuk mørkerød kulør – og masser af dem!

Hvis du ikke er interesseret i bær, men udelukkende er interesseret i smukke og dekorative blomster, kan et japansk kirsebærtræ anbefales. Et japansk kirsebærtræ er kendetegnet ved de sartlyserøde blomster, som springer ud i løbet af april og maj.

Hvordan planter du et kirsebærtræ?

Når du står for at skulle plante dit kirsebærtræ, er det vigtigt, at du tager jordbundens beskaffenhed i betragtning. Du opnår det bedste resultat med en fed og kraftig jord, som har et højt indhold af kalk. Dette gælder især, hvis du vælger at dyrke en af de søde kirsebærsorter.

Hvornår er det bedst at plante et kirsebærtræ?

Du kan plante dit kirsebærtræ forår eller efterår. Eksperter anbefaler, at du planter træet i september eller oktober, da jorden på dette tidspunkt er lun og fugtmættet og derfor udgør det bedste vækstlag.
Det er en god idé at placere en stang eller en pæl ved siden af det nyplantede træ. På den måde har træet noget at støtte sig til i de tidlige vækstfaser, indtil det får ordentligt rodfæste i jorden.

Hvordan passer og plejer du et kirsebærtræ?

Det er først og fremmest vigtigt, at du sørger for rigelig vanding af det unge træ – i hvert fald, hvis mængden af nedbør i perioden efter udplantning er sparsom. Træet, som endnu er i vækst, har brug for vand. Du bør desuden fjerne diverse ukrudt, som kan stjæle vand og næring fra jorden, i en vis radius omkring træets stamme.

Beskæring af kirsebærtræ – hvordan og hvorledes?

Som udgangspunkt bør du undlade at beskære dit kirsebærtræ, da det sjældent er nødvendigt. Du kan foretage en beskæring, hvis grenene vokser ind over hinanden og filtrer sammen, eller hvis en eller flere grene udviser tegn på sygdom eller råd. Og du kan selvfølgelig vælge at beskære træet, hvis skyggen generer dig.