1-2 dages levering
Fri fragt ved køb over 2000,-
Kategorier
Nyhedsbrev
Facebook anmeldelser

Buske

Der er ingen varer

Valg, plantning og pasning af blomsterbuske.
 
Skal man købe en prydbusk (blomsterbusk) skal man tage hensyn til lysforholdene. Skal en prydbusk (blomsterbusk) have meget sol, er det nødvendigt at finde en plads, hvor der er solrigt. Placerer man busken forkert, altså i skyggen, vil planten ikke gro, som den skal, heller ikke blomstre, som den skal. Desuden skal man være opmærksom på, at der er planter, der kræver specielle jordbundsforhold, men det spørger man om, så man får den rigtige plante.
 
Har man valgt en blomsterbusk, den rigtige til stedet, er den rimelig let at plante. Man skal huske at løsne jorden godt i bunden af plantehullet, sørge for at planterødderne (potteklumpen) er fugtig. For at sikre den bedste start, skal der tilsættes plantestarter. (Brug aldrig kompost, da kompost er så gødningsholdig, at den kan "brænde" planterødderne af).
 
 
Prydbuske skal som alt andet have gødning, gødningen er almindelig havegødning, som man giver hvert forår,
har man ikke givet kalk om efteråret, kan det også nåes om foråret.
 
For at holde sine prysbuske "unge" er det en god ide at lave udtynding i stedet for total tilbageskæring. Før busken bliver for stor og gammel, udtynder man nogle få grene, ca. 1/3 af antallet, ved at skære ned til ca. 30-40 cm over jorden. Derved opnåes ny skudsætning, på den del, der er tilbage af grenen, og året efter tager man den næste 3. del af de største. Derved er busken fornyet over ca. 3 år, man har ikke mistet megen højde, og blomstringen er der stadig.
 
Tidligtblomstrende planter som Forsythia og Ribes m.fl. klipper man lige efter blomstring, og de buske, der blomstrer sen forår, sommer og efterår klipper man ned ultimo februar eller primo marts, alt efter hvornår vinteren slutter.